Er du tvivl om, hvordan du bedst muligt kan give dine børn en aktiv og underholdende sommer? Der findes mange forskellige aktiviteter, man kan lave med sine børn, hvor man samtidigt nyder årstiden og dens ofte gode vejr. Både du og dine børn vil nyde at tilbringe tid sammen om de sommerlige aktiviteter, men det er også en mulighed for at få børnene til at underholde sig selv. Hvis man først har fået interesse for noget, kan der sagtens gå timevis med god og aktiv underholdning. Læs med herunder og bliv klogere på, hvordan du giver dine børn en aktiv sommer. 

Fodboldmål til haven 

En oplagt mulighed for at tilbringe gode og motionerende timer i haven og samtidigt nyde vejret er fodbold. Fodbold kan spilles nærmest alle steder, så køb fodboldmål til haven som dine børn kan få meget glæde af. Det er uanset, om det er piger eller drenge, så kan alle være med på hvert sit niveau. Hvis man er flere, er det en rigtig god aktivitet at lave sammen, men det er også en god mulighed for, at dit barn kan underholde sig selv i mange timer og måske fordybe sig i øvelser. Der findes nemlig forskellige fodboldmål, der er egnet til haven, hvor nogle specifikke er lavet til selvtræning. Man kan selvfølgelig øve et par teknikøvelser sammen og få en sjov fodboldtræning på hjemmebane. 

Løbehjul og rulleskøjter 

Et sommerhit hos mange børn er løbehjul eller rulleskøjter, hvor de kan være aktive og bare lege på vejen, eller tage ud på en lille tur. Rulleskøjter kan fås til både børn og voksne, og derfor er der ingen begrænsninger for familietid. I kunne rulle jer en aftentur og udnytte de lyse aftener eller bruge løbehjulet og rulleskøjterne som en sjov aktivitet i dagtimerne. 

Kreative timer 

Det er ikke altid, at det danske vejr skinner af sol og sommer, men heldigvis findes der sjove ting at lave indendørs også. At være kreativ kan for mange virke afstressende, og dine børn kan få lov til at fordybe sig i deres eget kreative projekt. Det kunne for eksempel være noget så simpelt som perleplader eller et lille smykkeværksted ved spisebordet. Det behøver ikke være så avanceret for at fange børnenes opmærksomhed, så længe det er noget, de kan være med til og få lov til at sætte deres eget personlige præg. Hvis du ønsker at gøre lidt ekstra ud af det, kan du give dig i kast med hjemmelavet papir. Dette kan der komme flotte og unikke resultater ud af, og børnene kan være med i hele processen. 

Crossfit i haven 

Hvis man leder efter en aktivitet, der består af motion og træning, så kan du lave din have om til et center for crossfit. Crossfit er for hele familien, og børnene kan selv være med at finde redskaber til aktiviteten, hvilket også gør dem mere interesseret i aktiviteten. Det kræver ikke mange midler, da du kan bruge det du har såsom: gamle bildæk eller plastikflasker fyldt med sand eller vand. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.