Har du tænkt over, hvor stor en effekt, vægmalingens farve kan have på et rum? Farvens indflydelse kan faktisk gøre en helt overvældende forskel. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige maling til formålet; hvilket udtryk vil du gerne skabe i rummet?

Lyse farver

Lyse farver er det, der er mest populært i danske hjem. De fleste har hvide vægge, eller vægge, der har en meget lys farve. Det er blandt andet pastelfarver, man også kan finde. De lyse vægge er populære af en grund; de får nemlig værelset til at fremstå større, mere åbent og lysere. Danmark er ikke ligefrem et lyst land, når vinterhalvåret banker på døren, så mange foretrækker det ekstra lys, som lys vægmaling kan skabe i hjemmet. Derudover er der kun fordele ved, at et rum ser større ud, og at værelset åbner sig op; det gør hjemmet indbydende. Du kan se et stort udvalg af flotte farver på maling.dk.

malerhjerne

Mørke farver

Mørke farver ser man knap så ofte. Det er fordi, de har den modsatte effekt af de lyse farver. Et værelse med fire mørke vægge vil altså se mindre ud, og det vil være meget dunkelt. Det er ikke et look, som de fleste mennesker har lyst til at have derhjemme. I stedet kan det være en god idé med tre vægge i lyse farver, og så bruge mørk vægmaling til én væg. I stedet for at gøre lokalet mørkt, får rummet blot noget kant. På den måde kan du gøre værelset unikt, uden at gøre det helt mørkt.

Stærke farver

Stærke farver, også kendt som pangfarver, bliver primært brugt på børneværelser. Det er blandt andet fordi, at voksne godt kan finde de farver for larmende, til at de kan slappe ordentligt af, når de er omgivet af dem. Dog betyder det ikke, at du behøver at glemme dem helt. Ligesom med mørk vægmaling, kan de pynte fint på en enkelt væg, eller du kan bruge dem til at lave et mønster på væggen, hvis du er lidt eventyrlysten. Danskerne foretrækker ofte sort-hvide farver i alting, men vi skal heller ikke være bange for at bruge lidt farve.

Kolde eller varme farver

Derudover er der også valget imellem kolde og varme farver. Den primære forskel er, at kolde farver ofte virker mere elegante og professionelle, og at varme farver kan virke mere hyggelige. Dog kommer det jo stadig an på, hvordan det enkelte rum er indrettet. Man kan få lyse og mørke versioner af begge typer vægmaling, så det handler primært om, hvorvidt du foretrækker blå og grønne toner eller røde og gule toner. Eksperimenter med din fantasi; hvilken farve klæder det mest, når du ser rummet foran dig?

Dit hjem

Vægmaling er ikke bare vægmaling; det er med til at opbygge dit hjem og det indtryk, som det giver. Uanset hvilken stil, du har i dit hjem, vil dit valg af vægmaling påvirke den på den ene eller den anden måde. Lyse farver er en god idé, men du skal heller ikke være bange for at forsøge dig med andet end hvidt.